Resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside og stilles gratis til rådighed for alle parter.
Projektets formål er at udarbejde et uvildigt beslutningsstøtteværktøj – Sortundersøgelsen – hvor frøsektoren for hver af frøafgrøderne kan sammenligne udbyttepotentialet i de enkelte sorter. Disse oplysninger kan bl.a. anvendes ved afgrødeplanlægning og optimering af frøproduktionen.
Sortsundersøgelsen udarbejdes og offentliggøres hvert år, hvilket betyder, at der sikres kontinuitet i datamaterialet, så den dyrkningsmæssige årsvariation kan indgå i vurderingen af det enkelte års resultater.
Sortsundersøgelsen 2013 udarbejdes af Videncentret for Landbrug, Planteproduktion i samarbejde med Dansk Frøhandlerforening og Landbrug & Fødevarer, Frøsektionen.
Effekten af aktiviteterne er, at frøsektoren, på baggrund af kendskab til de enkelte sorters udbyttepotentialer, kan optimere dyrkningen af markfrøafgrøderne.